Skibsted Foto (Fotostudiet) holder åbent efter aftale, send gerne en mail så finder vi en tid.

Bryllup

Planlægning

I mange år har jobbet som bryllupsfotograf været en sand fornøjelse (og det er det stadigvæk), det er fantastisk at se kærligheden i brudeparrets øjne, og glæden hos alle de dejlige gæster til festen. Alt ser legende let ud når der tages billeder til et bryllup, men det kræver mange års øvelse at få det til at se legende let ud, og det er der planlægningen kommer ind i billedet.

Det er jeres store dag, og I fortjener en fotograf som kender dagens gang, både det planlagte og det spontane, så i trygt kan nyde jeres bryllupsdag.  Der er mange ting der gøres klar inden brylluppet og der er afsat tid til gennemgang og redigering af billeder efter brylluppet.

Når I booker mig til et bryllup, så er dagen sat af til jer, derfor er det en god ide at være ude i god tid, da jeg max har 2 bryllupper pr. måned. Ønsker I at gennemgå billederne efter brylluppet og eventuelt også at holde et møde om sammensætning af et fotoalbum, så sig det endeligt ved booking.

Priser for opsætning og bestilling af album, aftales gerne inden bryllup, men betalingen falder først efter brylluppet, når der er opsat tilbud på forskellige albums. Priser for album er omkring 1700-2500kr. pr. stk.

Der er reservations-beløb på 1500kr. ved weekendopgaver.

Ved heldagsopgaver er reservations-beløb på 6000kr.

Beløbet bliver selvfølgelig fratrukket fakturaen pris.

Reservations-beløbet er en forudbetaling og refunderes ikke ved aflysning. (Bryllupsdatoen kan dog flyttes)

Hvordan vælger du den rigtige fotograf?

At vælge en fotograf til at tage billeder til dit bryllup kan tage lang tid hvis du ikke allerede har en fast fotograf du kommer hos og føler dig tryg ved.

Måske spørger du dig frem med venner og familie om de kender en der kan tage billeder på den store dag.

Måske spørger du på de sociale medier og får en massiv strøm af svar i øst og vest, som gør dig endnu mere forvirret over hvad og hvem du skal vælge.

At fotografere til bryllup, konfirmation og andre store begivenheder kræver, at man har tillid til den person der skal udføre opgaven. Hvis du tilmed kan finde en god kemi med din fotograf og at I virker til at være på bølgelængde med hinanden, kan fotograferingen foregå uden alt for meget nervøsitet og stress.

Jeg har følgende råd inden du vælger en fotograf der skal forevige din dag:

  • Hvad er dine/Jeres tanker om hvordan opgaven skal udføres, tidsrum.
  • Hvad ligger budgettet på.
  • Kender I nogen som kan anbefale en fotograf, hvis nej, hvordan finder man så en der kan løse opgaven?
  • Hvis I får anbefalet et fotograf, så tjek endelig om fotografen har taget bryllupsbilleder, da det er et helt emne for sig, og det kræver en del rutine og overblik at kunne udføre en sådan opgave til UG.

Tjekliste når du skal finde den rette fotograf:

  • Tjek om personen/fotografen har en hjemmeside, eller viser sit arbejde andre steder.
  • Se efter referencer på hjemmesiden, tjek evt. om de har en facebook side og kig efter om du har venner som også “synes godt om” siden og spørg dem om de kender fotografen.
  • Tjek om fotografen har tilføjet en adresse, billede af sig selv og at hjemmesiden virker troværdigt.
  • Skriv, ring og hold evt. et møde med fotografen så du kan mærke om den rigtige kemi er der.
  • Spørg ind til hvordan tidligere opgaver er løst, f.eks om der er reserve-kamera med og om I evt kan se billeder taget fra en lignende begivenhed.
  • Få en snak om dagen og lav en forventningsafstemning sammen med fotografen, så der kan skrives et godt tilbud til Jer med alle Jeres ønsker og ideer til dagen.

Det er rart for både Dig/Jer og fotografen, at der er nedskrevet hvordan dagen løber af stablen og hvilke ting der skal tages billeder af og hvordan det gribes an.

De fleste fotografer tager et booking-beløb, eller ønsker at 1. rate af prisenm som betales ved bestilling af fotografering til Bryllup og større events, det er helt normalt.

Ekstra

Hvis der ønskes ekstra tid på dagen.

1100,- pr. time.

Kørsel

Der er kørselstillæg til prisen, hvis I bor i f.eks Løsning, Nim, Odder, Juelsminde og længere væk fra Horsens.

Alle priserne er inkl. moms og redigering af billeder, men eksl. transport uden for Horsens

(4 kr. pr. kørt km. frem og tilbage)

Fotoalbum

Alle bryllups billeder afleveres digitalt på USB-stik. Der følger en usb-stik med Pakke 4, og ellers kan de købes til ca. 100kr.

Billederne leveres altid digitalt (ikke papir-print), med mindre anden er aftalt.

Der vil også være en dropboxmappe med billederne i mindre opløsning til download.

Skibsted Foto laver gerne en fotobog med billeder fra dagen, yderligere info om priser kontakt på mail: skibsted-foto@live.dk

Priser på fotografering kan varierer alt efter tilføjelser/ændringer i programmet for dagen. Hvis der ønskes ekstra redigering efterfølgende, da vil en timepris/stykpris pr billede blive oplyst.